Bovbjerg Strandpark

Det tidlige Bovbjerg Badehotel blev lukket i 1979. Det nye stod færdigt i 1988 med 36 tilhørende lejligheder til udlejning.

I 1999 påbegyndtes salg af ferielejlighederne som selvstændige ejerlejligheder, hvoraf 13 blev solgt i løbet af efteråret via ejendomsmægler.

I foråret 2000 overtog ejerne af badehotellet, Grethe Wowk og Claus Andersen, selv salget, og alle lejlighederne blev solgt i løbet af året. Stedet fik navnet Bovbjerg Strandpark, og adressen ændredes fra Kåsgårdvej 4 A, B, C etc. til Havtoften 78-148.

Tidligt 2000 blev der stiftet en grundejerforening, der siden har stået for en del af den ydre vedligeholdelse m. m. Enkelte af ferielejlighederne bruges til udlejning.

I 2011 besluttede grundejerforeningen at købe stenskulpturen ”Naar vildgaasen larmer Valborgnat” Skulpturen er lavet af den lokale kunstner Erik Smed og er placeret centralt i bebyggelsen.

Vil du vide mere om området omkring Ferring og Bovbjerg kan du downloade denne folder fra Ferring Borgerforening:
Ferring og Bovbjerg (642 downloads)

Vil du have gode tips til en vandretur rundt om Ferring Sø, så kan du downloade denne folder: Vandring ved Ferring sø (535 downloads)